The Art Department

Sjælden reklame for en blog: Irene Gallo der står bag The Art Department, er Art Director på Tor, og har således ansvar for at finde kunstnere til deres mange, mange fantasy og sci-fi bøger, og sørge for design af omslag (foruden at arrangere udstillinger og arbejde på Spectrum-udgivelserne). Jeg er ikke selv grafisk skolet, men det er et område der interesserer mig meget, og det er med stor misundelse at jeg ser Gallo poste den ene fede illustration efter det andet – det amerikanske markeds størrelse giver hende mulighed for at arbejde sammen med nogle urimeligt talentfulde kunstnere. Udover at sidde og savle over siden, så bruger jeg også The Art Department til at holde mig orienteret om gode illustratorer og godt design. Hun poster desuden, som en god blogger, flere gange om ugen.

0 Svar til “The Art Department”



  1. Endnu ingen kommentarer

Læg en kommentar