Dødsgudens løgne

Umiddelbart efter Marskens hemmelighed gik jeg igang med at redigere Dødsgudens løgne, skrevet af Mette Finderup. Mette er en erfaren rotte, og derudover sad vi i samme rum og arbejdede (vi er tilfældigvis også gift), så det var en virkelig givtig proces, selvom vi var pressede for tid. Mette skriver selv meget mere om bogen på sin hjemmeside som helt klart er et besøg værd, og i forbindelse med udgivelsen den 14. november poster jeg vores Q&A her på siden. Fra bagsiden:

Det er først slemt at være tyv, når man bliver opdaget.
Desværre for Shilla er det lige det, der sker. Hun bliver taget på fersk gerning, da hun bryder ind hos en af dødskirkens præster. Præsten giver hende valget mellem at blive hængt, og miste sin sjæl, eller at finde den mystiske Spinel, som en anden tyv tidligere har stjålet fra præsten. Shilla vælger selvfølgelig det sidste, for hun har brug for sin sjæl, når hun en dag skal genforenes med sin døde mor. Det sker dog noget før, hun havde regnet med det, for tyven er i Dødsriget, og det er dér præsten sender hende hen.

Dødsgudens løgne har en helt forrygende forside af Poly Bernatene. Herunder kan du se en tidlig skitse og forsiden som den fremstår uden grafik (der ellers er udsædvanlig elegant håndteret af Jesper Højland). Poly vil jeg komme tilbage til en anden god gang, for jeg er slet ikke færdig med ham. (Klik for stor.)

Dødsguden skitse Dødsguden final Dødsguden grafik

Update: Vi har lige fået et eksemplar ind ad døren, og det er virkelig en namset bog! Meget tilfredse …

3 Svar til “Dødsgudens løgne”


  1. 1 Frederik Berg Olsen 7. november, 2007 kl. 7:37 pm

    Super cover!

    Der er lidt Odin over billedet af manden, altså man ser kun et øje, der er en ravn og så selvf. titlen dødsgudens løgne – odin var både en dødsgud såvel som lidt af en løgner!

    Se det passer alt sammen.

  2. 2 Jonas Harild 11. november, 2007 kl. 2:58 pm

    Jep, lækkert cover!

  3. 3 Anders 12. november, 2007 kl. 10:04 am

    Yeps, tillykke.

    Fantastisk fornemmelse af få sådan en fætter i hånden.

    mvh

    Anders Eriksen.


Læg en kommentar