Skriv og Scrivener

I morgen går det løs med NaNoWriMo – den tiende af slagsen, og den tredje for mit vedkommende. Halvtreds tusind ord – hvor svært kan det være … Denne gang vil jeg dog presse mig selv lidt ved at inddrage mine arbejdstimer, så kravene til udbyttet er højere (også selvom det så bare bliver højere kvantitet!), og så må jeg arbejde (for penge) i min fritid.

Jeg har foræret mig selv Scrivener, et tekstværktøj til Mac. Fokus i Scrivener er på at håndtere en kompleks kreativ proces: Man kan holde styr på research, opdatere sin outline, søge i nøgleord, markere point of view, lave snapshots af forskellige versioner osv. Det betyder også, at man ikke producerer sider, men blot tekst; først når teksten eksporteres, vælger man format, og så genereres et dokument. Det jeg for alvor forelskede mig i – allerede sidste år – var dog deres fullscreen-funktion: Skærmen domineres af ens “papir”, og ikke andet (med mindre man ønsker det). Jeg slås med mange disktraktioner og overspringshandlinger, så for mig er det perfekt. Og vigtigst: Det er ikke Word …

Meget klar til at gå i gang …

NaNoWriMo 08 tager nu imod forfattere

I år fylder NaNoWriMo 10 år. Så ud over en (kort) roman kan du i år også skrive historie sammen med godt og vel 100.000 andre kloden over. Yay. Jeg har i år valgt at prioritere NaNo, og måneden er – praktisk taget – sat af til at skrive første draft af en bog, jeg mener seriøst. Derudover har jeg også sat et lidt højere sigtepunkt på 60.000 ord (det skal jo ikke være for nemt).

Selv hvis du ikke planlægger at deltage, så klik fordi deres hjemmeside og giv et bidrag – pengene går dels til NaNos drift, men også til andre værdige projekter, der skal skabe skrive- og læselyst.

Gemini: processen

I disse dage sidder jeg og skriver på bind 2 af Gemini-serien. Når jeg har give mit grove bud, overdrager jeg det til Mette, som så føjer til og skærer fra. Derefter har vi begge en redigeringsrunde, inden manuskriptet afleveres. På den måde sætter vi begge et markant fingeraftryk på alle bøger, og vurderet på første bind er det ikke til at se, hvad den ene eller den anden har skrevet. Det føles meget helstøbt, og det betyder, at vi begge har ejerskab i historien, selvom vi ikke har sidder på skødet af hinanden og trykket på tasterne i fællesskab. Og indtil videre har der ikke været uenigheder, men vi bruger meget tid på at snakke ideer og løsninger.

Når Mette overtager bind 2, begynder jeg at kigge på bind 3, som jeg allerede har lavet en synopsis på. Målet er at have al tekst færdig inden nytår. Med mange andre projekter ved siden af, bliver det lidt stramt, men vi må prioritere det, så tegneren, Randall, ikke kommer til at sidde og vente på os.

Samtidig er der lavet en oversættelse af manuskriptet til første bind til engelsk, som er sendt til Randall, så han kan komme i gang med at illustrere. Der er reginoter i manuskriptet med forslag til illustrationer, og dem vil han følge ret præcist. Ikke desto mindre hænger billeder og tekst så nøje sammen, at vi formentlig kommer til at revidere det illustrerede manuskript én gang til for at få det til at spille 100%. Vi snakker lidt forskellige løsninger på, hvordan kommunikationen skal forløbe – det er en udfordring, eftersom han sidder i Florida, men jeg laver nogle midlertidige layouts med hans skitser og vores tekst, så vi bedre kan forestille os, hvordan resultatet bliver, og så må Skype, skitser og kommentarer benyttes til finpudsningen.

Det er endnu for tidligt at lufte illustrationer til serien, men det bliver mit næste indlæg om Gemini.

De fem … ideer

I forbindelse med et nyligt møde med et forlag skulle jeg komme op med fem ideer til udgivelse, og det var en meget sjov øvelse. Både at komme lidt ud i krogene af ens egen fantasi, og prøve at se tingene realiseret for sig (og ikke nødendigvis med mig som forfatter …). Jeg kom op med flere, men her er de fem jeg valgte:

Doktor Dampes børn er steampunk, og som sådan ikke noget nyt, men jeg tog den med, fordi det er en subgenre med mange fans (og den har en lille opblomstring) – også blandt illustratorer, og der kunne komme noget superepisk og flot ud af det. Og så skulle man gå efter ramme de 8-årige – Jules Vernes for manga-generationen.

Ungerne fra trettende er magisk socialrealisme, hvis man kan forestille sig det. Det er De Fem, men med litterære ambitioner, fremskrevet til nutiden og med mere kant. Et univers befolket af skæve, larger-than-life eksistenser og børn der er i stand til at drømme. Jeg kalder det også for bymodnet børnekrimi.

Respekt er en af mine egne favoritter. Måske fordi den er så ligetil. Til drengepigerne og alle gadedrengene. Min første historie ville jeg basere på The Warriors (baseret på en bog, igen baseret på det græske heltekvad, Anabasis!) – børn der skal komme hjem til deres hood efter at være kommet i problemer til et skaterparty i den fjerne forstad.

Blitz tager udgangspunkt i børns tv-vaner: En undersøgelse viste for nyligt at ungernes foretrukne tv ikke er børne-tv – det er reality shows og talentløs for en aften. Derfor: en fototalentkonkurrence for børn, med kommentarer fra dommerne og masser af interaktivt ekstralir. “10 talenter, 5 udfordringer, 1 vinder … og 1.000 tårer!”

En hvisken er genfortællinger af kendte spøgelseshistorier og myter, men som historisk drama, og med et par tvillinger fra nutiden der i stand til at betragte historierne udefra – og selv optræde som spøgelser (lidt á la filmen The Others).

Sig til, hvis jeg skal realisere nogle af dem.

En helt ny verden … eller to!

En stor dag: I dag har jeg sat min første kontraktkrusedulle som forfatter. Det er et projekt der er i et så tidligt stade, at jeg slet ikke vil komme nærmere ind på det nu, men Mette Finderup er medforfatter, vi har fundet en super illustrator i Randall Whiteis, og vi sigter (løseligt) efter en sen 2009-udgivelse (forlaget Phabel). Vi er allerede godt i gang med at skrive.

I generelle termer kan jeg sige at det bliver en kort serie i den fantastiske genre, særligt rettet mod piger (10+) og med elementer af goth, retro-scifi, magi, monstre og mystik. Åh ja, og serien hedder Gemini, men det havde du nok gættet. Om et halvt års tid vender jeg tilbage og kan på det tidspunkt forhåbentlig begynde at blive mere konkret og vise nogle skitser og andet work-in-progress frem.

Stay tuned …

♦

Vinder!

Efter en udmærket start på NaNoWriMo gik det op for mig, at jeg ikke havde en god fornemmelse med at skrive. Det er ikke nødvendigvis historiens skyld – det er okay at skriveriet kræver hårdt arbejde. Men ikke i NaNo. Så jeg droppede 8.700 ord og gik i tænkeboksen et par dagen. Jeg endte med at begynde på et helt nyt projekt, og det blev igen sjovt at taste. Imidlertid betød de mistede dage, at jeg ikke rigtigt havde udsigt til at sidde med noget for alvor brugbart når måneden var gået. Så jeg begyndte forfra. Igen. Eller rettere, jeg tog min anden idé og reviderede den, og i den sidste uge har jeg koncentreret mig om at skrive en ekstensiv outline. Det er vel ikke helt at definere som en roman, men til gengæld er det jeg har, meget mere brugbart for mig selv: Nu har jeg 50.000 ord, og en historie jeg kan vende tilbage til og faktisk ser noget potentiale i. Ikke helt dårligt efter to tunge kriser.

Desuden gik jeg over til at bruge Scrivener, og det er godt nok helt fantastisk at skrive i. Det tager nogle ting fra CopyWrite og VoodooPad og gør det bedre. Men først og fremmest så har den en fuldskærms-funktion, så jeg kun skal koncentrere mig om at se på teksten. Til blot $35 er det absolut pengene værd for folk der vil leve af at skrive kreativt.

Tillykke også til de andre NaNoWriMo-vindere verden over! (Og nu: tilbage til oversættelsen.)

♦

Oktober kommer lige før november

Se, den overskrift kan jo lyde som en temmelig banal serviceoplysning. Men november er National Novel Writing Month (NaNoWriMo) – en lejlighed til at presse skrivekrampen op i det røde felt og kæmpe, sammen med tusindvis af andre, for at få griflet 50.000 ord ned til noget der tilnærmelsesvist kan kaldes en bog (antallet af ord svarer ret præcist til De Sorte Drager, som jeg har postet om tidligere – en fin størrelse til en børne-/ungdomsbog). Man kan melde sig til fra nu af – der er sågar et underforum for danske deltagere. Der er ingen præmier eller kvalitetskontrol – man skal gøre det fordi man har lyst. Det er hårdt, men også sjovt og udfordrende. Jeg deltog i 2005, og fik skrevet noget værre hø – men det er en del af fornøjelsen: Det er okay at have hovedet under armen.

Her i andet forsøg har jeg dog tænkt lidt over en ide inden jeg går i gang. Det er lidt en balance, for med strukturen får jeg forhåbentlig noget der er mere brugbart og kan danne grundlag for et seriøst bud på en bog, men omvendt så er det også med ikke at over-preppe, så spontaniteten går af det. Lige nu glæder jeg mig meget til at gå igang.

Som et sjovt lille tilfælde, så købte jeg No plot? No Problem!, skrevet af NaNoWriMo’s grundlægger, Chris Baty, og det viste sig at den var sendt til os fra hans kontor, lige her i Oakland. Så min hustru der også er journalist, tog kontakt til ham og fik et interview i stand – det bliver bragt i Politiken og kan forhåbentlig være med til at øge den danske flok. Uanset om du eltager eller ej, kan du give et lille støttebidrag: NaNoWriMo financierer skoleprojekter