Stålets Vilje anmeldelser

Stålets Vilje anmeldelser

Foreløbig to anmeldelser af Stålets vilje, og de er dejligt positive. Politiken (Anne-Marie Vedsø Olesen) har været der under overskriften Engelsk voksenfantasy er tiltalende originalt turneret:

Den voldelige Stålets vilje leverer civilisationskritik med sort humor. ’Stålets vilje’ bringer med sit opdigtede univers og sine indslag af magi nok mindelser om klassisk fantasy, men så heller ikke mere: Abercrombie er påpasselig med doseringen af de overnaturlige elementer, og der er ingen helte.

På den måde forstærkes romanens virkning af snarere at være en fortælling om hierarkiske strukturers svaghed, menneskets grådighed og civilisationens forfald – hvad man på engelsk har døbt ’fantasy of manners’ – end et gammelkendt eventyr om kampen mellem det gode og det onde.

Hun skriver også at „det letflydende sprog [er] lækkert oversat af Thomas Munkholt“, yay. Fire hjerter, men de er varme. Bookeater (Kirsten Bloch) giver 9 ud af 10 stjerner! Et uddrag:

Stålets vilje er en meget anderledes fantasyfortælling. Der er stort set ingen sympatiske personer i bogen – heller ikke hovedpersonerne. Alle har tilsyneladende deres egen agenda, og bogen er spækket med vold, korruption, intriger og magtkampe. Stålets vilje er til tider gennemsyret af håbløshed, men alligevel har den sin egen charme og kulsorte humor der gør at man bliver ved med at læse hele vejen igennem. Volden er meget grafisk beskrevet, så har man sarte nerver er det nok ikke denne bog man skal kaste sig over – en af hovedpersonerne er trods alt professionel torturbøddel. Men er man fan af Game of Thornes-serien så vil bogen sikkert falde i ens smag. Bogen er lang (645 sider), men er umulig at slippe når man først er gået i gang med den. Så sørg for at sætte en weekend af til projektet – du vil ikke blive skuffet. Jeg glæder mig i hvert fald allerede til at læse de næste 2 bind i serien.

 

Gemini-opdatering

Gemini-opdatering

Gemini 3 og 4 har været ude et par måneder nu, og der er igen faldet noget god omtale af: Politiken har Gemini på sin juleliste over bedste børne-/ungdomsbøger, Troldspejlet og Weekendavisen har anmeldt dem, og Kultur for Unge gav 6 stjerner til Drengen fra Stjernerne. Du kan finde citater, links og en liste over øvrig omtale her.

Og lige nu sidder jeg, Mette og Lars og færdiggør bind 5 og 6 der skal udkomme i foråret – en mere præcis dato følger. Serien slutter med et brag, og Lars Gabel, der fortjent er blevet overdænget med roser for sit arbejde på serien, har overgået sig selv og lavet nogle helt forrygende illustrationer. Det bliver fedt at se det hele samlet og færdigt – det vil du forhåbentlig også synes.

 

Ros til krimi

Ros til krimi

En hurtig note for at linke til Berlingskes femstjernede anmeldelse af Giles Blunts Stille storm som jeg oversatte for Forlaget Torgard: Gode sager fra Canada. Oversætteren får ikke særlige kommentarer med på vejen, men vel lidt indirekte, ikke? Hvis du får lyst til at læse mere, så husk der også er en forløber, Frosne sjæle (men de kan fint læses uafhængigt af hinanden).

Og en tilføjelse fra Dagbladet Ringkøbing-Skjern: »’Stille Storm’ er kvalitetsmæssigt helt i forlængelse af debuten (Frosne sjæle, red.) og plottet originalt og ualmindelig spændende.«

Tilbage til Gemini mm.

Tilbage til Gemini mm.

Ferien er forbi, og alle mine frieksemplarer er gået til i skybruddet. Oh well, det er bare ting. Og vel egentlig meget passende eftersom jeg har kaldt mit enmandsfirma for ‘Storm’. Hmf.

Første dag på arbejde, og jeg lægger ud med Gemini. Først er der en sidste korrektur på bog 4: Dæmonfyrstens datter. Jeg havde troet den og bog 3: Drengen fra Stjernerne kom i august, men det er vist ændret til september. En lille teaser:

Dernæst skal jeg lave et dummylayout til bog 5: Maestros spilledåse ud fra Lars Gabels skitser, så han kan gøre tegningerne færdige – det er en del af processen, jeg elsker: At bringe billeder og tekst sammen og se historien komme til live i en ny dimension. Her skal I heller ikke snydes:

In other news … Weekendavisen har i tillæget Faktisk, 29/7-2011, en kort anmeldelse af CHERUB 10: Generalen hvor Emil Blichfeldt skriver: “Den er godt oversat af Thomas Munkholt – han rammer fint et nutidigt sprog.” (Og så har de sjovt nok vist den engelske forside.)

Sommerferie!

Sommerferie!

Ja, okay, ikke rigtigt sommerferie, for lidt skal jeg både skrive og oversætte, men jeg vil også forsøge rent faktisk at slappe en lille smule af – det har været et meget hektisk halvanden år. Her er mit ferieprogram:

Lige nu sidder vi med den sidste færdiggørelse af Gemini 3 og 4 – begge bøger er færdigtegnede, og det er kun lige lidt tilpasning mellem tekst og illustrationer inden de skal til tryk. Bøgerne er sat til august, og Lars Gabel har overgået sig selv – igen. For de der godt kan lide universets mystik, så kan jeg love at det kun bliver … mærkeligere.

Derudover skal jeg arbejde med et par tekster frem til et skrivekursus i september, og jeg håber at det kommer til at kaste et par bøger af sig, men mere om det når det begynder at tage form.

Og endelig skal jeg oversætte 8. bind i Nattens Hus – supernatural romance så det basker (med flagermusevingerne).

Jeg har lige i dag afleveret Englen 2 der leverer mere tjubang med flammesværd og faldne engle. Lektørudtalelsen til første bind roste i øvrigt sproget som letflydende, og så er jeg jo glad. Den skrev også:

Interessant ny serie, der sagtens kan hamle op med de bedste af vampyrserierne. Spændende ny fantasyserie for de unge læsere, der er løbet tør for vampyrserier.

Og en lille bonus at varme sig på i den danske sommer: Janus Andersen har på Fanzine postet en artikel om science fiction, Uhyggelige ungdom, forfærdelige fremtid, og han har Pelly D’s Dagbog med blandt sine udvalgte titler – udover at det var min første oversættelse, så er det nemlig også en gribende fortælling, og den har fortjent at blive læst af flere.

God sommer. (Foto af Werdok.)

Gemini er ude

Gemini er ude

Den 3. februar kom de to første Gemini-bøger ud: Forbyttede børn og Veje mellem verdener. De er heldigvis blevet godt modtaget, og jeg har samlet omtalen i uddrag. I går kom jeg så hjem fra børnebogsmessen i Bologne hvor der også var stor interesse fra de der passerede Gyldendals stand (billedet er knipset der med iPhone) – Gabels forsider popper bare helt rigtigt, og han har fortjent fået bunker af ros for sit kæmpe arbejde med de mange, mange illustrationer. Så foreløbig er vi rigtigt glade – hele to Neil Gaiman-sammenligninger er heller ikke til at være utilfreds med. Men nu må vi tilbage til arbejdet med de resterende fire bind – bog 3 og 4 er sat til august.

Fokus på CHERUB

Fokus på CHERUB

Hjemmesiden Kultur for unge har en anmeldelse af bog 9: Søvngængeren, hvor de bl.a. skriver:

Robert Muchamore fik dog inden 30 sider givet mig et cirkelspark lige i kæben, så den hang imponeret ned på mit bryst resten af bogen igennem. For Cherub er hverken som en dårlig dansk børnekrimi eller langt-ude-superhelte, der kan smadre alt og alle (hvilket jeg heller ikke er tilhænger af). Cherub er den mest realistiske serie for drenge, som jeg nogensinde har læst.

Yirh!

Samtidig har Palles Gavebog sat fokus på serien. Lige nu kører der links til bøgerne på forsiden, så drøn ind og giv dem en masse stjerner. De har også sat et CHERUB-forhindringsløb til download.

Og endelig står der på Agent CHERUB, bøgernes danske hjemmeside, at mission 10: Generalen udkommer den 16. marts! Og man kan smuglæse et afsnit.

Blandet, god omtale

Blandet, god omtale

Steffen Larsen har skrevet yderst rosende om den nye Taynikma-bog (11+12): Kamp til stregen. Han har også haft fat i Artemis Fowl 7: Superskurk går amok i økologi. Og endelig har Politiken også bragt et interview med Heidi Wedel Durrow, forfatteren til Pigen der faldt ned fra himlen: Forfatter ser sig selv som en afro-viking.

Pigen der faldt ned fra himlen

Pigen der faldt ned fra himlen

Forlaget Punktum er et nyt forlag for hvem jeg har oversat Pigen der faldt fra himlen, en virkelig fin roman af den dansk-amerikanske debutant, Heidi Wedel Durrow. Politiken kom først med en anmeldelse, Eventyret om den grimme ælling – på amerikansk, og Berlingske har et Poul Høi-interview med Durrow, Heidi faldt ned fra himlen.

I interviewet beskriver Durrow forholdet mellem fact og fiktion i romanen således:

»Jeg læste for mange år siden en avisnotits om en mor, som sprang ud fra et højhus sammen med sine børn, og et af børnene overlevede. En syvårig pige. I årevis spekulerede jeg på, hvad der mon ville blive af hende? Hvordan kunne hun rejse sig fra den skæbne? Det er det spørgsmål, som jeg med Rachel Morse forsøger at forklare. Men den anden del, den tofarvede baggrund, den danske baggrund, Portland, 1980erne og jagten på en identitet – det er mig.«

Bogen er netop udkommet. Find den på Bogpriser.

Marskens konge styrer

Marskens konge styrer

Alex Uths Marskens konge, som jeg har redigeret, har fået et par rigtigt gode anmeldelser. Først en bid fra Fortællingen (Janus Andersen):

Uth forstår at fastholde sin læser, så man bliver ved til slutningen – men helt uovertruffen er hun til at håndtere stemning, og det er stemningen, hele fornemmelsen af bogen, der bliver ved med at rumstere, når man lægger den fra sig. […]

Marskens hemmelighed var en exceptionel debut, og sådan en er det svært at følge op på. Men Uth gør det upåklageligt. Marksens konge viser en forfatter, der er startet på et højdepunkt og roligt arbejder sig opad derfra.

Og så i Politiken (Steffen Larsen), Alex Uth fortæller om drømme uden ende, hvor bogen får 5 (ud af 6) hjerter:

Kan det bære at skrive en fantasy på syner og sansninger alene? Helt uden drager og deslige. Ja, det kan! […]

Der er præcise beskrivelser af pigens totale isolering, overtroens hærgen samt dertil en masse om naturen i dette fremmedartede svuppende samfund. […]

Hele tiden har Alex Uth fat i en lidenskab og en grad af alvor, der ikke er almindelig i fantasy. Det er vigtigt. Det er besættende læsning. Skrevet i vand.

Så ud og brug penge. (Eller bliv siddende og gør det herfra: Bogpriser.)