Ud af Mulmen

Ud af Mulmen

Bedstefars stemme var tung og formel: „Jeg vil gerne have, at du er med til at bære en af kisterne, Silas.“
„Han er blind, for fanden!“ 
Det gav et ryk i bedstefar, som om Kari havde slået ham, men han mødte ikke hendes vrede blik.
„Silas?“
Silas bed sig i læben, og den uhyggelige bleghed bredte sig igen i hans ansigt. Han rystede langsomt på hovedet.
Kari rejste sig så hidsigt, at stolen var ved at vælte bagover. „Lad ham være i fred. Du kan bære din skide kiste selv!“

Silas og Kari havde mistet deres forældre før, og de var altid kommet hjem igen, lige så pludseligt og mystisk som de forsvandt. Indtil nu. Denne gang tager bedstefar de to søskende med til sit kloster på Virkø og holder en ­begravelse for deres mor og far. Men kisterne er tomme, og visse hemmeligheder lader sig ikke begrave.

‘Mulm’ er en mystisk, fantastisk og vild fortælling om glemte kræfter med rod i myternes tid. Og om 17-årige Kari og hendes lillebror, Silas, der døde i en ulykke på en legeplads og vendte blind og forandret tilbage.

Jeg har altid hævdet, at Alex skriver som en engel. Hun kan få sproget til at leve, så mudder bliver mere vådt, og støv mere tørt end ellers. ‘Mulm’ skriver sig ind under huden på dig: vildt og inderligt og fantastisk … og helt igennem Alex. 
– Lene Kaaberbøl

9788793728608.jpg

Tidligere i år udkom Alex Uths Mulm – det hungrende mørke, og jeg har redigeret den. Det er lidt specielt, for faktisk er bogen udkommet posthumt da Alex desværre gik bort sidste år.

Bogen udspringer af et ambitiøst projekt om en hel serie og et fortælleunivers der går flere år tilbage. Af forskellige årsager blev det ikke realiseret dengang, men Alex nåede at aflevere et færdigt manus og være en drivende faktor i udviklingen af settingen. Jeg var en blandt flere involverede og skulle også have haft en forfatterrolle. Efter at projektet i flere år havde ligget i skuffen, lykkedes det få rettighederne fri til at udgive Alex’ færdige bog, under forudsætning af at den blev løsnet fra de oprindelige planer om et større koncept. Da jeg tidligere havde været redaktør for Alex (Marskens hemmelighed og Markens konge) og var godt inde i det her univers, fik jeg lov at følge bogen til dørs.

Alex lå på hospice da vi aftalte bogens titel og opridsede hvilke ændringer der skulle til for at få hendes manus helt i mål. Hun var ikke i stand til at implementere rettelserne selv, men jeg har forsøgt at færdiggøre bogen med størst mulig respekt for hendes ideer og tone. Så hun har desværre ikke selv set sin bog blive til virkelighed. Men nu er den derude, og den er blevet rigtig fin. Tak for bogen Alex, tak for dig.

Calibat har udgivet, og Aske Rose Schmidt tegnet forsiden. Du kan bestille den på nettet, fx hos Saxo.

Forsinket velkommen til 2019

Forsinket velkommen til 2019

IMG_7257.jpegSå skete det. Et brud på blogdisciplinen, og tiden gik, uden opdateringer. Men det betyder ikke at der ikke er sket noget – min titelliste er opdateret, og den indbefatter nu Alexandra Brackens Darkest Minds-trilogi, og slutningen på både Rock War og Assassin’s Creed. (Nu i alt 72 titler – det er jeg faktisk selv lidt imponeret over).

Aktuelt sidder jeg med redigeringen af en bog der ligger mit hjerte meget nært, nemlig Alex Uths Mulm – det hungrende mørke. Glæd jer til den.

Jeg har også skrevet et rollespilsscenarie, Paradox, der kommer til at køre på Viking-Con her i oktober – pitchen er H.P Lovecraft møder tv-serien Mad Men. (Hvis du interesserer dig for bordrollespil, kan du overveje at følge min blog, Pjaltekongen).

Og endelig er jeg med halvanden seklers forsinkelse blevet aktiv på Instagram (for til gengæld at udfase Facebook over de næste par måneder).

Kontaktinfo er stadig gældende, men planen er at lave en større revision af siden her og gøre den lidt mere indbydende og mindre afhængig af blogdelen.

NB: Jeg tager igen oversættelsesopgaver ind efter en lille pause. Det er godt at være tilbage.

IMG_7614.jpeg

Taynikma-tid

Taynikma-tid

Jeps, så er endnu et forrygende bind i Taynikma-sagaen på gaden, denne gang 13+14, og jeg har redigeret for Merlin & Jan. Fra forlagets hjemmeside:

Teneboreas riddere har tæmmet skyggebæsterne, og deres hær truer hele Tayklanien. Monto vil møde dem i åben krig, men Frue Luana har skjulte planer og hemmeligheder, som ikke engang Sarina kender. Kan man stole på nogen i kampen mod det uendelige mørke?

Blandet, god omtale

Blandet, god omtale

Steffen Larsen har skrevet yderst rosende om den nye Taynikma-bog (11+12): Kamp til stregen. Han har også haft fat i Artemis Fowl 7: Superskurk går amok i økologi. Og endelig har Politiken også bragt et interview med Heidi Wedel Durrow, forfatteren til Pigen der faldt ned fra himlen: Forfatter ser sig selv som en afro-viking.

Ny Artemis Fowl

Ny Artemis Fowl

Carlsen har netop udsendt Artemis Fowl – Atlantiskomplekset oversat af Ole Steen Hansen og redigeret af mig. Og jeg synes faktisk det er en af de bedre i serien. Bagsideteksten siger:

Et liv i kriminalitet har langt om længe indhentet Artemis Fowl.

En opvækst som forbrydergeni, uforsigtig omgang med femagi og og løgne og bedrag har givet Artemis Fowl en omgang af den frygtede sindssyge, som feerne kalder Atlantis Komplekset. Artemis er ikke længere sig selv: Han er blevet rar! Og det kan ikke være godt.

Mens Artemis kæmper for at blive rask, arbejder andre, farligere forbrydere, på at flygte fra det topsikrede, undersøiske Atlantis-fængsel, hvor fefolket gemmer deres mest frygtede artsfæller væk.

Tidspunktet kunne ikke være værre: En rumsonde fyldt med altødelæggende robotter er på vej med kurs direkte mod Jorden … og Atlantis. Kun et geni kan overvinde den morderiske bagmand. Men kan Artemis undslippe sit eget syge sind, inden hans fjende undslipper fængslet – med frygtelige konsekvenser for både feer og mennesker?

Syvende bind i serien om Artemis Fowl

Taynikma-fest

Taynikma-fest

Det er altid en fornøjelse at få lov at redigere Merlin P. Mann og Jan Kjærs forrygende Taynikma-serie.

Og netop i disse dage er det fem år siden at det første bind om Koto og de andre rødder kom på gaden. Jan og Merlin kom mens jeg var redaktør på Phabel (nu People’sPress Jr.), og fremlagde et fuldstændigt flyveklart koncept med tekstprøve, storyline, designs, skitser og ild i røven – det var ikke svært at sige ja tak til. I dag er serien en velfortjent succes, og ikke kun i Danmark – 300.000 solgte bøger er det blevet til … wow. Stort tillykke til Jan og Merlin og Taynikma!

Og efter et par afstikkere ud i Taynikma-universet fortsætter historien om Koto & co. nu i Taynikma bog 11: Skyggebæsterne + 12: Teneborea (ét bind, 128 sider i farver): Koto, Monto, Sarina og Artan og klanenerne er igen forenede efter Fyrstindens fald. Men da de besejrede Fyrstindens lys, fik skyggerne måske lidt for meget plads i verden. Og en ny trusel vågner …

Marskens konge styrer

Marskens konge styrer

Alex Uths Marskens konge, som jeg har redigeret, har fået et par rigtigt gode anmeldelser. Først en bid fra Fortællingen (Janus Andersen):

Uth forstår at fastholde sin læser, så man bliver ved til slutningen – men helt uovertruffen er hun til at håndtere stemning, og det er stemningen, hele fornemmelsen af bogen, der bliver ved med at rumstere, når man lægger den fra sig. […]

Marskens hemmelighed var en exceptionel debut, og sådan en er det svært at følge op på. Men Uth gør det upåklageligt. Marksens konge viser en forfatter, der er startet på et højdepunkt og roligt arbejder sig opad derfra.

Og så i Politiken (Steffen Larsen), Alex Uth fortæller om drømme uden ende, hvor bogen får 5 (ud af 6) hjerter:

Kan det bære at skrive en fantasy på syner og sansninger alene? Helt uden drager og deslige. Ja, det kan! […]

Der er præcise beskrivelser af pigens totale isolering, overtroens hærgen samt dertil en masse om naturen i dette fremmedartede svuppende samfund. […]

Hele tiden har Alex Uth fat i en lidenskab og en grad af alvor, der ikke er almindelig i fantasy. Det er vigtigt. Det er besættende læsning. Skrevet i vand.

Så ud og brug penge. (Eller bliv siddende og gør det herfra: Bogpriser.)

Marskens Konge

Marskens Konge

For tre år siden debuterede Alex Uth med Marskens hemmelighed, og nu kommer en slags selvstændig fortsættelse/afslutning, Marskens Konge. Marskens onde ånd spøger stadig og regerer bygdboernes knugede liv med frygt og tabuer. Til trods for at Heirik stjal sit hjerte tilbage fra dybet. Og til trods for det offer som Fanke gav: at lade sig vie til Marskens Konge.

Bagsideteksten:

Få skridt fra brønden stod en kvinde i månelyset, rank og tynd som et siv med klynger af tynde, mørke fletninger bundtet op på sit hoved. Hun havde et smalt ansigt med høje, benede kinder og en lille mund. Huden var som bugen på en bundfisk, bleg og spættet og våd.

Fanke blev siddende på knæ. Hun kunne ikke røre sig, kunne ikke tænke. Krogene sad fast i hendes tanker, og noget trak i den anden ende af deres liner, trak hende ned mod vandet, ned mod noget, der flimrede i skyggerne dernede.

Kvinden rakte ud. En sort krans dinglede fra hendes fingre. Den glinsede i månelyset. Vandet drev fra den i tynde strømme, ned på jorden mellem dem, som om den lige var blevet trukket op fra vandet.

“Søster, tag den,” hviskede kvinden.

Marskens brudekrans.

De havde ikke sluppet hende.

En morgen vågner Fanke i vandet ved den nordlige vold. Hun blev givet til marsken og mudderet som offergave. Rædslerne er forbi, og hun er tilbage blandt sine egne. Men så begynder de sorte drømme.

Marskens Konge har ikke glemt sin brud.

Jeg har redigeret, og Emil Landgren har lavet forsiden.